Omtale af Tom Jørgensen, Redaktør Kunstavisen 2012.

Man taler ofte, om det fordelagtige i et tættere samarbejde mellem videnskab og kunst, forskning og kreativitet. I Kirsten Lehrmann Madsens tilfælde er alt dette gået op i en højere enhed.

Uddannet biolog med speciale i botanik har hun altid tegnet og malet. Af lyst, men også som en del af undervisningen, for der er det specielle ved botanik, at lærebøgerne selv i dag stadig tegnes i hånden i stedet for at blive fotograferet. Et fotografi kan simpelthen ikke fange hele den enkelte plante med blade, stængel og rodnet med tilstrækkeligt fokus. Det kan en tegning imidlertid, hvis man vel at mærke kan sin metier. Og det kan Kirsten Lehrmann Madsen.

Med inspiration dels fra gamle botaniske opslagsværker, dels fra sin egen umættelige fascination af naturen, skaber hun malerier, akvareller og tegninger af såvel naturvidenskabelig præcision som stor skønhed. Ikke kun af planter, træer og blomster, men også af dyr og landskaber. Ofte kombinerer hun gengivelserne af planter med andre motiver, så billederne fremstår collageagtige eller, for nu at tage et udtryk fra musikken, som samplinger.

Det forunderlige er, at Kirsten Lehrmann Madsens billeder har en dobbelt effekt. De er på én gang sanselige og æstetisk smukke og peger samtidigt på naturens egen indbyggede skønhed: den umådelige rigdom af variation, den kolossale spændvidde af former, mønstre og strukturer, som millioner af års evolution har skabt med det ene formål at holde livsprocessen i gang.

At se på Kirsten Lehrmann Madsens billeder af ældgamle lægeurter, forårsblomster, roser og vandplanter er derfor på den ene side en æstetisk nydelse, på den anden side en kilde til nysgerrighed, forundring og beundring over naturens mangfoldighed. Hendes billeder er i sandhed øjenåbnende.

                                                                                                                                   Tom Jørgensen